Om underviseren

Mit navn er Lone B. Svenningsen. Jeg er praktiserende læge (siden 2005) og uddannet på Stanford Universitet i Compassion Cultivation Training (CCT) i 2017/18. Certificeret underviser fra januar 2019.

I sundhedsvæsenet har jeg med stor glæde mødt og set et utal af dejlige mennesker, der på en eller anden måde via deres job medvirker til at lindre andre menneskers lidelser. – Evnen til at være empatisk og omsorgsfuld er udfordret i en hektisk hverdag, men denne evne kan styrkes og trænes via CCT. Og det er en stor fornøjelse for mig at kunne bringe den viden og træning videre til andre.

Aktuelt arbejder jeg deltid som overlæge i Compassion på Esbjerg-Grindsted sygehus, hvor jeg underviser lægestuderende på kandidaten i Compassion CCT og SCSP, og alle ansatte på sygehuset i compassion CTSP , da sygehuset har et mål om at blive et Compassion sygehus og har gjort undervisning i Compassion obligatorisk for alle ansatte.
Derudover arbejder jeg stadig som praktiserende læge og kører lægevagt.

På Odense Universitet, klinisk institut, har jeg undervist ledere, administrative medarbejdere, forskere, overlæger, professorer, læger og medicinstuderende i 8 ugers CCT, da de har stor  interesseret i at lære om Compassion og bruge det i dagligdagen.

I 2019 -2020 har jeg undervist 8 ugers CCT  kursus for jordemødre på Skejby Universitetshospital, fordi de har et mål om at være en “Compassionate afdeling”.

Der udover underviser jeg på Århus Universitet under Dansk Center for Mindfulness samt har private hold i Ebeltoft.

Jeg holder også foredrag om Compassion rundt omkring i landet –  de sidste år for læger, arbejdsmiljø-konsulenter i region Midt og jordmødre på Skejby Sygehus.

Er desuden uddannet i MBCT (mindfulness baseret kognitiv terapi) instruktør på Oxford Universitet ved professor Mark Williams og har undervist på Århus Universitet.

Skriv til os

+45 23 95 12 82